Robotten Norma ses i hyggelig samtale med ITK's medarbejder
Spil og teknologi

Robottimen

Tid
13:00 - 16:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Makerspace, niveau 2.2
Er du vild med Wall-E? Så har vi et tilbud til dig!

Autonome robotter, som kører rundt om natten og samler cigaretskodder, helbreds fokuserede enheder som hjælper på plejehjem. Eller måske seje robothunde som kan stå på bagbenene? Mulighederne er næsten uendelige!

Hver anden uge viser ITK en af deres robotter frem i øjenhøjde med børnene. Vi dykker ned i, hvad de kan, hvordan de virker, og hvilke problemer de hjælper med at løse.

Innovation sker lige nu – og du kan være med!

I Robottimen prøver vi kræfter med forskellige robotter og teknologier. Alle kan være med, uanset alder og erfaring. Det eneste du behøver, er nysgerrighed og lysten til at lege med teknologi.

Vi mødes lige ved siden af Makerspace på 2.2, hvor vi bl.a. kigger på Norma – en fransk/japansk robot med et vist talent for samtale og interaktion.

Vil du lære, hvad robotter egentlig kan, og se hvordan man programmerer en af dem?
Så ses vi til Robottimen på Dokk1!

Med teknologi, kreativitet og lidt mod kan alting lade sig gøre!