Program for skoler er online
Albus Festival for Børnelitteratur 2026
Book billetter til din klasse i programmet herunder
Af Tiril Mark Høj
Aarhus Bibliotekerne glæder sig til i samarbejde med Børn og Unge at byde skoleklasser indenfor til årets Albus Festival for Børnelitteratur 19. og 20. november. Årets tema for festivalen er Tid, og det kommer til udtryk på mange forskellige måder: Som historisk tid, tidsperioder og fremtidsfortællinger, som oplevelsen af tid og som tid til fordybelse. I programmet finder I arrangementer i forskellige former – kreative workshops, forfattermøder og konkurrencer – alt sammen med udgangspunkt i litteraturen. Vi har særligt fokus på, at programmet skal engagere og involvere børn og give dem værdifulde oplevelser med litteratur. Vi glæder os til at se jer!
Albus i hele Aarhus
Albus Festival vil gerne give så mange klasser som muligt muligheden for at deltage i festivalen. Derfor præsenterer vi forfatterarrangementer både på Dokk1 og på mange af de øvrige biblioteker i Aarhus Kommune.