Sprogligt og poetisk overskud fra Assels i filosofisk roman
”Selvom jeg hader at indrømme det, må jeg have arvet noget af min mors perlemorsoptimisme (som min far kalder hendes sjældne og nogle gange lidt naive evne til at se lyst på tilværelsen)".
Af Tiril Mark Høj
Ada er flyttet med sine forældre fra Køge til Hong Kong pga. morens arbejde. Men faren hader Hong Kong, pga. larmen, snavset og de store sociale uligheder. En dag tiltrækkes Ada på et marked af Dong Jeon kaldet DJ, og følger efter ham hjem. Det viser sig, at han plejer en due, der har mistet sin ene fod, og sammen følger Ada og DJ duen Jiandies vej mod at blive rask og kunne sættes fri. Samtidig er Ada bevidst om den store fattigdom, der omgiver DJ, mens hendes hoved desuden gennemspiller forskellige scener fra ’Titanic’, hver gang hun laver noget sammen med ham. Som et romantisk lag ovenpå virkeligheden.
Ada har på fornemmelsen at hendes mor har en affære med HAM fra arbejdet, og da moren bekræfter denne mistanke overfor sin mand og sit barn, flytter Ada og hendes far tilbage til Køge. Ada husker her tilbage på de skattede besøg hos farmor og farfar, uden regler, hvor farfar arrangerede palindrom-skattejagter, mens farmor byggede en hel forlystelsespark til Adas hamster. Farmor, som Ada har set ’Titanic’ med et utal af gange. Nu er farmor død, og farfar er blevet en anden. Og nu er han ovenikøbet forsvundet! Måske forsvandt han, da han læste om den sørgende svane, som havde mistet sin mage. Svane og savne indeholder jo de samme bogstaver. Eller måske fordi d. 12 er deres bryllupsdag? Uanset, vil Ada finde sin farfar. Også selvom mor har svigtet dem, DJ er så langt væk, og hendes far bare ligger i sengen og ser ’Friends’, mens han drejer på sin spilledåse.
Det er så finurligt at Adas besættelse af filmen ’Titanic’, går gennem fortællingen; ”[men som jeg bevæger mig længere og længere ind i de belastede områder af Hong Kong, lærer jeg alligevel, hvor stor forskel der er på rig og fattig i den her by. Titanic som byen.
”Romanen beviser Kathrine Assels sproglige og poetiske overskud: ”Sjovt at mor netop bliver til orm, hvis man bytter rundt på bogstaverne”. En betragtning Ada gør sig, da hendes mor, som hun hader, savner og elsker, ringer. Bogens kapitler er også palindromer, eks. ’Rød dør’, ’I hi’, og i det hele taget er det bare en fornøjelse at være i selskab med Kathrine Assels, der med sin nyeste roman, fortæller om sorg, splittelse samt virkelighedsflugt, og som på alle måder er en coming-of-age fortælling midt i historiens parallelle verdner. Hvor fortærsket det udtryk nu engang er. Det samme kan ikke siges om Kathrine Assels. Hun er eminent til at levere sine filosofiske historier, der spænder utroligt bredt, men hvor fællesskabet findes i de skarpt tegnede portrætter af mennesker, som er tvivlere, kærester, børn og kæmpere. Jeg er stor fan!
