En hemmelig bogklub og stjålne bøger

Resume:

Sana og August har en hemmelig bogklub. De elsker bare bøger og kan ikke få nok. Når de ikke læser, så snakker de om bøger. Midt i timen, hvor de planlægger næste biblioteksbesøg og i frikvarteret, hvor de er nede på skolebiblioteket. Ella, fra årgangen under dem, får også lov til at være med i den hemmelige bogklub, efter at havde imponeret dem med sit store hjemmebibliotek. Men en morgen er der sket noget skrækkeligt. I løbet af natten er Ellas store bogsamlingen blevet stjålet og for hver nat der går, forsvinder byens bogsamlinger langsomt. Der er forsvundet bøger på mystisk vis i andre byer også, så bogklubben sætter sig for at opklare mysterier og finde de stjålne bøger. De låner Augusts farmors bogsamling og skiftes til at holde den under opsyn natten over. På Sanas opsynsvagt får de endelig afsløret tyven. Et slags flyvende kæmpedyr sluger bøgerne fra reolen, hylde for hylde. I dens flugt hægter børnene sig fast på dens ryg og flyver med gennem væggen ud i natten. 

Børnene ender i et observatorium på en øde ø langt ude i havet. Her spytter kæmpedyret alle de stjålne bøger ud igen mens børnene ser det mest overdådige syn. Alle observatoriets vægge er dækket med bogreoler fra gulv til loft, propfyldt bøger. En stor skygge dukker op fra den eneste udgang af observatoriet og det får dem til at gemme sig. Ind kommer en lille mærkværdig mand iført gammelt tøj og en høj hat. Henrykt løber han hen til bunken af bøger, der blev spyttet op af kæmpedyret. Hans afstøvning af bøgerne får Ella til at nyse og deres gemmested afsløres. Manden er sikker på at de er der for at stjæle hans bøger, så han låser dem inden i buret der hænger ned fra loftet. Kæmpedyret kalder han for Bogslugeren, og han truer med at de bliver dens natmad, hvis ikke han får fred til at læse. Da manden falder i søvn, hiver Sana sin fiskestang op af rygsækken og fisker hans stærke briller op til dem i buret. Så bliver han nødt til at lade dem gå fri før han kan læse igen. Da manden vågner igen bliver han hidsig, men han vil ikke lytte til dem. Fanget i buret må børnene fordrive tiden og heldigvis gemmer Sanas yndlingsbog sig også i rygsækken. De tre børn skiftes til at læse højt fra bogen og manden bliver så betaget af højtlæsningen, at han falder til ro og lukker børnene ud af buret. 

Endeligt kan børnene få snakket ordentlig med den lille mærkværdige mand og hans mystiske ven, Bogslugeren. Bogslugeren leder efter sine forældre og sluger derfor bøger for at suge deres viden til sig. Bøgerne bringer den med sig hen til manden, da de gør ham glad. Den lille mand er derfor ikke bekendt med at bøgerne er stålet og samtidig har han ikke vidst at fortællingerne i bøgerne er fri fantasi frem for virkeligheden. Han har derfor ikke turdet rejse væk fra øen, men har bestemt ikke kedet sig i sammen med bøgerne og Bogslugeren. Desuden ved han ikke, om han er blevet givet et navn som barn, så han tager navnet November Nielsen. Nielsen er nemlig det efternavn, han bedst kan lide fra bøgerne. 

Med Novembers noter og Bogslugerens gode hukommelse får de i fællesskab hjulpet alle de stjålne bøger tilbage på deres rette hylder. For hver flyvetur gennem natten bliver reolerne i observatoriet gradvist mere tomme og det efterlader en trist November Nielsen. Børnene opmuntrer ham til at bruge biblioteket, giver ham deres yndlingsbøger og inviterer ham med i deres hemmelige bogklub. Den hemmelige bogklub som nu hedder ’Bogslugerne’, navngivet efter deres helt egen fantastiske maskot. 

”I har lært mig, at når man møder rigtige mennesker og oplever virkelige eventyr, kan det være lige så spændende som det, man kan læse om i bøger”

Vurdering:

Bjørn Ousland har formet et så flot kælighedsbrev til bøger, læseglæde, lærer og bibliotekarer. Det er en tegneserie for alle læseglade børn og den nærmest flyder over af glæden for bøger og fortællinger. Bogen er en fryd at læse for alle bogglade mennesker, uanset alder, samtidig med at det også er fortællingen om et mysterium som løses på bedste vis. 

Det er en bog som skal opleves og læses, for Ousland leger med opsætning af tegningerne på hver eneste side. Det er ikke bare tegningerne som fortæller, men også farvevalget og størrelsen. I hele bogen fortælles historien som man er vant til - side for side med bogen på vandret. Men på side 68-69 ankommer børnene til det gigantiske observatorie med væggene fyldt med bøger – og her må man vende bogen på lodret for bedst at skue størrelsesomfanget. Det er både et overdådigt og vildt syn.  

Hvis i ligesom jeg er begejstret for Bogslugeren og vil med på flere eventyr sammen med bogklubben, så er der allerede udkommet en efterfølger. Her kan man uden tvivl nyde endnu en sjov og fantastisk fortælling gennem Ouslands flotte og fantasifulde tegninger, som virkelig bidrager til historiens eventyrlige atmosfære. Jeg glæder mig også til at læse mere om Bogslugeren, som nok bedst beskrives som værende en form for rumvæsen. Den er i hvert fald helt sin egen og der hersker ingen tvivl om, at jeg godt kunne bruge den som læsemakker ligesom medlemmerne i bogklubben.  

Varme anbefalinger herfra, da tegneserien er som et varmt kram i efterårskulden.