Playful Library Network

Playful Library Network

I en tid, hvor samfundet står over for stigende kompleksitet og sociale, teknologiske og kulturelle forandringer, spiller biblioteker en afgørende rolle som åbne og inkluderende rum for læring, kreativitet og fællesskab. Derfor har Aarhus Bibliotekerne i samarbejde med LEGO Koncernen nu lanceret Playful Library Network for at styrke legens rolle.

Hvad er Playful Library Network?

Playful Library Network har til formål at støtte biblioteker i at integrere leg som en central tilgang til læring, engagement og udvikling af fællesskaber.

Playful Library Network samler biblioteker fra Danmark, Europa, Asien og Nordamerika og har til formål at støtte biblioteker i at integrere leg som en central tilgang til læring, engagement og udvikling af fællesskaber. De deltagende biblioteker får mulighed for at lære af hinanden og samarbejde med eksperter inden for leg og kreativ læring.

Netværksbibliotekerne har samarbejdet siden 2024 for at forberede lanceringen. Gennem hele 2026 skal netværket udvikles, med planer om at udvide og inkludere flere biblioteker fra 2027 og frem.

Partnerbiblioteker i Playful Library Network

Danmark:

Aalborg, Aarhus, Ballerup, Ishøj, Herning, Holstebro, Næstved, Randers, Silkeborg, Viborg

Europa:

Barcelona (Spanien), Berlin (Tyskland), London (Storbritannien), Nyíregyháza (Ungarn), Prag (Tjekkiet),

Asien:

Seoul (Sydkorea)

Nordamerika:

Boston (USA), Chicago (USA), New York (USA), Toronto (Canada)

Er I interesserede i Playful Library Network?

Icon Description

Som netværksbibliotek får I:

  • Et stærkt internationalt biblioteksnetværk, der står sammen om at skabe mere leg på verdens biblioteker
  • Inspiration og videndeling mellem biblioteker
  • Kompetenceudvikling ved input fra forskere og andre professionelle inden for feltet
  • Fysiske materialer fra LEGO Gruppen
  • Indhold og koncepter til facilitering af legende aktiviteter

Som netværksbibliotek forpligter man sig på:

  • Afholde 3 faciliterede Build the Change workshops om året (gerne flere)
  • Afholde 2 faciliterede lege-aktiviteter om året (gerne flere)

    Afrapportering sker for disse pr. mail en gang i kvartalet

Vi udvider netværket løbende. Hvis netværket lyder interessant for jer, kontakt playful@mkb.aarhus.dk