Den litterære filosofi #4: Simone Weil

Filosofi skrives og tænkes på mange måder: som logisk argumentation, dialog, fragment, dagbog, roman, manifest, digte, breve og fabler. Hvilke potentialer ligger der i de forskellige litterære former, og hvad er det, der gør dem filosofiske? Er der visse spørgsmål, situationer eller idéer, der kræver særlige litterære former for at komme til udtryk og forstås?

Gennem fire foredrag møder vi fire forskellige eksistensfilosofiske tænkere – Friedrich Nietzsche, Søren Kierkegaard, Albert Camus og Simone Weil – der på hver deres måde tilgår filosofien litterært og overvejer litteraturens filosofiske potentiale. Foredragene efterfølges af en fælles diskussion om den pågældende tænker og ‘den litterære filosofi’.

”Mellem skrift og liv” ved cand.mag. Freja Værnskjold Dzougov

Simone Weil (1909-1943) levede et mildest talt usædvanligt liv, der har været genstand for en næsten mytisk fortællerglæde. I fortolkninger af hendes tænkning inddrager man ofte hendes selvpåtvungne arbejde på fabrikkerne, deltagelse i den spanske borgerkrig, konvertering til katolicismen og den sultestrejke, der førte til hendes tidlige død. Det er sjældent, at en filosofs værk bliver læst og dømt i så tæt dialog med hendes livsførelse, der ofte tjener som eftertanke frem for udgangspunkt. I dette foredrag vil jeg ikke dvæle ved detaljerne i Weils liv, men derimod vende mig mod hendes egne refleksioner over forholdet mellem filosofi og livsførelse, tanke og handling, skrift og liv. For Weil er skriften altid ambivalent: at skrive er en måde at leve på, en dedikation af ens tid og opmærksomhed, hvor man trækker sig indad i tankens ensomme kamre. Deri ligger faren for at skriften bliver eskapistisk, en måde at flygte fra livet og dets ansvar på. Samtidig har skriften evnen til at åbne livet, idet den tillader os at se os selv udefra. Den gør os bevidste om, at tingene kunne være anderledes, end de er. Jeg vil i foredraget forbinde dette spørgsmål med eksempler på hendes kompromisløse og kortfattede stil, der i hendes længere værker ofte antager formen af fragmentsamlinger. Jeg håber at vise, hvordan hun udtrykker sin filosofi litterært i skarpe glimt, der synes at kaste læseren tilbage til sin egen virkelighed, frem for at lade sig opsluge i teksternes egen verden.

Freja Værnskjold Dzougov (cand.mag. i idéhistorie) skriver ph.d. om englens genkomst i det 20. århundredes filosofi. Hun er særligt interesseret i den middelalderlige filosofis relevans for moderne tænkning, særligt i forhold til temaer som kærlighed, skønhed og tilgivelse.